Webhosting

Hvis du leder efter den bedste og billigste webhosting, er du kommet til det rigtige sted. Og det uanset om du er helt ny på markedet og for første gang skal finde et webhotel, eller du er mere erfaren og er ude efter en ny webhosting leverandør til at afløse den, du allerede har.

For at hjælpe dig med at finde den rigtige webhosting har vi selv afprøvet alle de leverandører, vi anmelder og anbefaler – både de danske og udenlandske. Nogle er meget lette at gå til, og andre kræver, at man har lidt mere teknisk forstand eller ikke har noget imod at kaste sig ud i det. Her må du selv vurdere, hvad du ønsker. Nedenfor ser du de 5 danske webhosting leverandører, vi p.t. anbefaler som de bedste.

Unoeuro

Der er ingen tvivl om, at Unoeuro er en af markedets mest populære webhosting leverandører. Unoeuro tilbyder vel nok markedets billigste priser på webhoteller, og prisen er faktisk helt nede på kun 9 kr. pr. måned, se her: https://www.unoeuro.com/

Alle anmeldelserne på denne side tager udgangspunkt I følgende:

  • Pris
  • Ydeevne
  • Diskplads
  • Kundeservice
  • Brugervenlighed

Især det sidste er vigtigt for mange nye brugere, der endnu ikke har nogen teknisk erfaring.

Uanset om du vil oprette en personlig hjemmeside/blog eller website for et firma skal du have et hosting-firma, du kan stole på. Du skal have god værdi for pengene, hurtigt kundeservice og den hastighed og diskplads, du har brug for. Her forsøger vi at guide dig, for der er selvfølgelig en sammenhæng mellem pris og det, du får.

Hvordan vælger du den bedste webhosting leverandør?

Hvis du ikke vælger den rigtige webhosting kan din succes online blive af kort varighed. Derfor skal du ikke blot vælge en tilfældig leverandør, men sætte dig grundigt ind i tingene og finde ud af hvad dine behov er og hvilken leverandør, der bedst matcher disse. Der er rigtigt mange leverandører på banen, der alle gerne vil have din forretning, så hvordan finder du ud af, hvilken du skal vælge? Start med at tænke over de følgende faktorer.

Tekniske specifikationer

Det første du skal vurdere, når du skal vælge et webhotel er behovet for diskplads og båndbredde. Hvis din hjemmeside indeholder masser af billeder, programmer, videoer, pdf’er og kommer til at bestå af mange sider skal den have en del diskplads. Som regel har de fleste webhoteller dog masser af diskplads.

Forventer du også at der kommer mange besøgende til din hjemmeside skal den også have godt med båndbredde, så de mange besøgende oplever en hurtig hjemmeside.

Hvis din website er mere simpel og enkel og måske ikke vil trække så mange besøgende, så kan du gå efter en mindre webhosting konto med færre Gb hardisk og mindre båndbredde.

Du skal også tænke på at din webhosting skal passe til det, du ønsker at køre på den. Ligesom en PC eller Mac har en server et operativ system og det er ikke nemt at skifte, når først du har valgt. Som regel står valget mellem en Microsoft eller en Linux/Unix server. Så find ud af, hvad dit CMS eller andre programmer har brug for.

Oppetid og tilgængelighed er kritiske faktorer, du også skal overveje. Mange reklamerer med 99,9% oppetid, men i praksis kan det være vanskeligt at opnå. Og det er ikke altid at det de skriver svarer til de faktiske omstændigheder.

Sikkerhed og backup er også væsentlige parametre, når du skal vælge webhosting. Leverandøren skal have gode sikkerhedsforanstaltninger som firewalls og sikker bruger-identifikation. Endvidere skal der være en fornuftig backup-løsning, så du altid kan få din hjemmeside replaceret, hvis uheldet skulle være ude. Har du en hjemmeside, der ikke opdateres så ofte kan du måske nøjes med ugentlig backup, men driver du en webshop med kritiske data skal du som minimum have daglig backup.

Få en fornemmelse af pris og værdi

Nogle vælger webhosting alene baseret på prisen. Det er ikke altid den bedste strategi, selv om prisen naturligvis skal tages i betragtning. Men de bedste leverandører tilbyder prismuligheder, der kan ramme de flestes budget. Og i mange tilfælde kan du spare penge, hvis du tegner en aftale for en længere periode.

Du skal også tænke over, om du kan vokse med din løsning. Det er fint, hvis du finder en plan, der passer til dine nuværende behov, men hvad når din website vokser og får mere trafik? Passer den så også? Det er ikke altid lige nemt at flytte til et andet webhosting firma og en gang imellem kan det endda være svært bare at flytte til en ny plan hos en eksisterende leverandør. En lav pris er fin – men vær sikker på at du kan vokse.

Du skal også tænke over antallet af e-mail adresser, du kan have på din webhosting plan. Lige nu tænker du måske at 1 eller 5 er fint, men udvider du, kan du få brug for flere og så er det rart at kunne udvide. E-mails er ikke så vigtig for nogle, men meget kritisk for andre.

Undersøg support og kundeservice

Selv om du er ekspert i at oprette hjemmesider er det rart at vide, at hjælpen ikke er langt væk, hvis noget går galt. I Danmark er det meget forskelligt, hvor meget support, der ydes og hvordan. Nogle har kun faste åbningstider på hverdage mens andre tilbyder 24/7 support, så du også kan komme i kontakt om natten eller i weekenden.

Det bedste er naturligvis at du kan kontakte dit webhosting firma på den måde, du foretrækker – altså f.eks. via email, telefon eller online chat. Men det er langt fra alle, der tilbyder dette.

Igen må du vurdere hvad dit behov er. Hvis du kan vente med at få løst et problem til dagen efter (eller efter weekenden), så behøver du ikke den store support. Men er din website forretningskritisk, så har du nok brug for 24/7 service. Og kan du bedst lide at ringe – så vælg en leverandør, der tilbyder denne kundeservice.

Tjek også om der er nogen form for garanti eller fortrydelsesret – det kan være du får brug for det.

Se efter alt det andet

Diskplads, båndbredde og oppetid er naturligvis vigtig men en god webhosting plan indeholder mange andre gode ting, som du også bør kigge efter. Hvis du ikke er den store tekniske haj er det rart at have en såkaldt ”1-klik installation” af mange af de gængse OpenSource systemer, der findes. F.eks. WordPress eller en Magento-shop. Webhosting firmaer der kun tilbyder deres eget system til opdatering af hjemmesider skal du dog passe på. Her kan du blive meget låst.

Det er nogle af de mange faktorer, du skal overveje, når du køber webhosting. Og tro mig – det er bedst at du bruger lidt tid på at finde den rigtige leverandør, som du bliver tilfreds med i længden.

WordPress Hosting

I dag er WordPress hosting muligt hos de fleste udbydere. Men selv om mange webhostingfirmaer lever op til de tekniske krav, der stilles til WordPress-platformen, så er det ikke alle, der yder den bedste oppetid og support. Vi har testet de fleste udbydere af webhoteller til WordPress i Danmark og nedenfor kan du se de bedste, der lever op til de tekniske krav, har god support og er økonomisk til at komme i nærheden af.

Om WordPress

Udviklingen af WordPress startede i 2003 som en knopskydning fra den populære blog-applikation b2. WordPress blev udviklet som en blogplatform og det overhalede hurtigt forgængeren. Senere er WordPress udvidet til et fuldt CMS system med alle de funktioner, man kan forvente af et sådant.

I dag er der små 100 millioner websites, der kører på WordPress, heriblandt nogle kendte og store virksomheder – i Danmark blandt andet Dansk Supermarked. Der er mange årsager til succesen men de vigtigste er nok:

  • Det er gratis (Open Source)
  • Det har mange funktioner og muligheder for udvidelser
  • Det er nemt at tilrette
  • Det er ekstremt søgemaskinevenligt
  • Det er meget nemt at anvende på trods af de mange funktioner
  • Hvad er WordPress Hosting?

Som al anden webhosting overlader man her driften af en webserver til en leverandør af webhosting ydelser. Man kalder det for et webhotel, da man typisk er flere om at dele serveren. Dette gør også prisen betydeligt lavere.

WordPress hosting adskiller sig ikke fra dette. Den eneste forskel er at webserveren skal leve op til nogle tekniske krav for at kunne køre WordPress. Da efterspørgslen efter WordPress er meget stor har de fleste udbydere efterhånden installeret servere, der lever op til disse krav.

For at kunne køre WordPress skal serveren have Apache eller Nginx og gerne med det såkaldte mod_rewrite modul. Desuden kræver det som minimum PHP version 5.2.4 og MySQL version 5.0.

Hvordan vælger du et WordPress webhotel?

Du skal tænke dig godt om inden du vælger en udbyder af et WordPress webhotel. Selvfølgelig kan du flytte til en anden udbyder senere, men det er en lidt omstændelig proces, så hellere bruge lidt mere tid i starten og få den rigtige fra start af. Du bør tænke over følgende faktorer:

  • Oppetid – din host skal garantere mindst 99,9% oppetid og siderne skal loade hurtigt i alle browsere.
  • Nemt at bruge – Det skal være nemt at installere nye applikationer – gerne 1-klik – og der skal være et godt administrativt interface. Gerne Cpanel, hvis det kan lade sig gøre.
  • Kundeservice/support – Din udbyder skal helst være tilgængelig 24 timer i døgnet og gerne via flere forskellige kanaler som telefon, email eller online chat. I Danmark er det ikke altid, at det kan lade sig gøre.
  • Forskellige Hosting pakker – Der skal gerne være en hostingpakke, der passer dine krav og gerne mulighed for at opgradere til en større løsning, hvis du får brug for det.
  • Pris – Prisen kan varierer meget og det er ikke altid den dyreste, der er den bedste.

Hos mange udbydere er der forskellige pakker og udtryk, som du måske støder på, når du skal vælge den rigtige WordPress hosting. Her er en forklaring på nogle af pakkerne:

  • Webhotel eller Shared hosting – Et webhotel er den mindste løsning, der er mulig for de fleste WordPress brugere. I en sådan pakke er en enkelt server delt op, så flere kunder deler ressourcerne på den. Det er den billigste løsning, men kan også være den mindst stabile, hvis du havner på en server, hvor alle trækker på mange ressourcer.
  • E-commerce hosting – Hos nogle hostingfirmaer tilbyder de deciderede E-commerce hosting som er beregnet til webhops. Her får man blandt andet mulighed for en sikker forbindelse og som regel er der færre kunder om at dele en server, så hastigheden forbedres. Til gengæld er prisen også højere end et normalt webhotel.
  • VPS hosting – VPS står for Virtual Private Server (VPS) og er en delt server, som deler ressourcerne på færre kunder. Du er således altid sikret en god performance. Som regel har du også mulighed for at installere egne programmer og du kan tilgå serveren som om det var din egen. Den er som regel bedst til websites, der forventer meget trafik og/eller har brug for noget specielt software.
  • Dedikeret hosting – Dedikeret hosting er den bedste hosting løsning, du kan få. Her får du din egen webserver og dermed alle ressourcer for dig selv. Serveren kan også betjenes af egen IT-afdeling, hvis man er så heldig at have en sådan. Det er den dyreste form for webhosting, men så kan man også selv styre det, som man vil og har stor fleksibilitet.

Som du kan forstå er der mange faktorer du skal overveje ved WordPress hosting. Men start med de udbydere vi anbefaler – så går du ikke helt galt i byen.

Flere domæner på et webhotel

Ønsker du at oprette mange forskellige hjemmesider, kan det i mange tilfælde godt betale sig at have flere domæner på et webhotel. Altså du betaler kun for ét webhotel eller webhosting løsning men kan have flere forskellige domæner tilknyttet uden at du skal betale mere.

Rent teknisk tilknyttes hvert enkelt domæne en undermappe på webhotellet, men ligger altså på den samme server og “hovedmappe” som dit hoveddomæne.

Der er mange fordele forbundet med dette, men også nogle ulemper.

Fordele ved flere domæner på samme webhotel

  • Det er billigt – Hos de webhoteller, der tilbyder flere domæner på det samme webhotel er det betydeligt billigere end hvis du skal have en særskilt konto til hvert enkelt domæne. De deler således den samme betaling og betingelser ud på flere domæner og det gør naturligvis prisen pr. hjemmeside billigere.
  • Du har kun en konto – Det er nemt at styre, da du kun har en konto at styre og ikke skal logge på en masse forskellige steder. Du sparer tid, da du hurtigt lærer systemet at kende og nemt kan installere programmer og applikationer.
  • Du kan nemt parkere et domæne – Du behøver ikke at oprette en hjemmeside selv om du har et domæne. Du kan nøjes med at købe et ekstra domæne og parkere det på webhotellet ind til du skal oprette en hjemmeside, uden det koster ekstra. Og du kan også anvende emails på domænet, hvilket i mange tilfælde kan være en god idé.
  • WEB10 er oplagt til flere domæner – Såfremt du ønsker flere domæner på et webhotel er Web10 nok det mest oplagte sted – især hvis du ønsker mere end et par stykker. Jeg har selv to webhoteller hos Web10 – det ene med 10 domæner og det andet med 7 domæner for øjeblikket. Det er alle mindre hjemmesider med enkelt indhold, der ikke fylder så meget. Men flere af dem kører WordPress, så der er et vist træk på databaser og ressourcer og det kører fornuftigt alligevel med gode svartider og oppetider, så det kan anbefales. Andre anbefalelsesværdige webhoteller, der kan tage flere domæner kan du se nedenfor:

Ulemper ved flere domæner på en webhostingkonto

  • Skal udnytte de samme ressourcer  -Når du deler et webhotel skal de enkelte domæner/hjemmeside deles om de ressourcer, du er tildelt på webhotellet. Det betyder at der er mindre diskplads, hastighed og trafik til hver enkelt hjemmeside. Så fylder dine hjemmeside meget (mange billeder, videoer) kan du løbe tør for diskplads. Jeg vil heller ikke anbefale, at du f.eks. har 10 wordpress installationer på ét billigt webhotel, da det simpelthen vil tage for mange ressourcer og dermed gøre hastigheden meget lav på alle dine domæner, hvis der bare er nogle få besøgende hver dag til dine sites (10-100 besøg pr. dag).
  • Hvis uheldet er ude – Det sker desværre en gang imellem, at en webserver går ned i en kortere eller længere periode. Sker det på et webhotel med flere domæner, er det så alle dine sites på denne server, der går ned. Du har med andre ord alle æg i samme kurv og det øger risikoen. Det samme gør sig gældende hvis der er tab af data – så taber du altså data på alle dine sites.
  • SEO mæssige udfordringer – SEO (søgemaskineoptimering) betyder rigtigt meget for trafikken til en hjemmeside og især indgående links har stor indflydelse på, hvor højt op i Google en hjemmeside kommer. Når du har flere domæner på en hostingkonto ligger alle hjemmesiderne fysisk på den samme server og deler dermed også det samme IP-nummer, som er serverens adresse på Internettet. Det betyder blandt andet at links i mellem dine hjemmesider på serveren ikke bliver værdsat så højt og at links fra en 3. part til dine forskellige hjemmesider kan opfattes som links til den samme hjemmeside, da de ligger på den samme IP adresse.

Så hvis du opretter mange hjemmesider for at udnytte dem SEO-mæssigt bør du oprette dem på forskellige webhoteller/udbydere.

Domænenavn uden webhotel

Over 2 milliarder personer besøger internet sider hver eneste dag. Der er således flere der går på nettet end der går i supermarkedet. Hjemmesider er blevet en seriøs del af folks livsstil og den måde virksomheder laver forretning på. Og i 2012 var der mere end 400 millioner websites. De er blevet en integreret del af enhver virksomhed og der er vel ingen, der kan forestille sig et firma, der ikke har en hjemmeside i dag?

Mange får det første indtryk af en virksomhed fra hjemmesiden. En veldesignet og brugervenlig website er godt for troværdigheden, markedsføringen og salget.

Hvis du læser dette, er du sikkert i gang med at starte en hjemmeside eller tænker at gøre det. Men der er et par ting, der er rare at vide inden du går i krig.

Hvad betyder domænenavnet?

At oprette en website med masser af indhold er tidskrævende. Du skal sikre dig, at alle komponenter er på plads og at de sender det budskab, du gerne vil sende. Du skal planlægge indhold, grafiske elementer og design. Når det er på plads skal du have trafik til siden.

Det første, der skaber trafik, er navnet, der kan betyde alting online. En effektiv hjemmeside indeholder hele virksomheden i 15 tegn eller mindre. Domænenavnet skal være relevant og nemt at huske. Det vil skabe mere trafik og dermed flere kunder.

Når du har valgt et navn skal du overveje domæne hosting. Enhver computer har sin egen unikke IP adresse, lidt ligesom at folk har deres eget mobilnummer. Men vi kan ikke bede om at folk skal huske en side der hedder 218.27.63.143, vel?

Domæne hosting giver din website et sted på internettet, så folk kan finde den. Så når folk indtaster dit domænenavn i deres browser, så matcher et system vi kalder “Domain Name System” eller DNS dit domænenavn med din IP adresse og dirigerer personen hen til websiten.

Domænenavn hosting

Med mindre du er et stort firma med en masse ressourcer kan du ikke hoste dit eget domænenavn. For du har brug for:

  • Teknologiske færdigheder
  • En hurtig bredbåndsforbindelse der kan klare masser af trafik
  • En effektiv og kraftfuld computer, der kan køre non-stop 24/7 og som udelukkende anvendes som webserver

Med disse krav er det ikke underligt at de fleste personer og virksomheder i stedet går til eksterne leverandører af domænenavn hosting. Som forbruger er du som regel i gode hænder, da mange tilbyder fornuftig hosting med høj oppetid.

Det skyldes ikke mindst at der er økonomiske fordele ved at lade flere virksomheder dele én webserver – fremfor at alle har hver deres webserver.

DNS har en vigtig rolle

Du ved det måske ikke, men du bruger DNS hver dag. Hver gang du går online og taster en websites navn ind i en browser. Uden DNS ville Internettet være meget mere forvirrende og de færreste almindelige mennesker ville kunne finde rundt på nettet.

Der er mange DNS servere der arbejder på et givet tidspunkt. Forskellig internet teknologi har flere processer kørende som tildeler en bestemt bruger til en specifik DNS. Derefter er det hosting firmaets job at dirigere trafikken det rigtige sted hen på webserveren.

Uden webhotel

Der kan være flere gode årsager til at kun at have sit domæne hosted og ikke have et webhotel det samme sted. Den første gode årsag er at du simpelthen ikke ønsker at have en hjemmeside endnu og kun vil have “parkeret” domænenavnet. En anden god årsag er, at du selv vil styre, hvor hjemmeside og email skal hostes henne. Du kan med andre ord sprede din risiko. Du kan have hovedhjemmesiden (www.domæne.dk) liggende hos en udbyder, en minisite (minisite.domæne.dk) liggende hos en anden udbyder og så din email et 3. sted.

Hvad koster det så? Det afhænger fra udbyder til udbyder. Et af de billigste steder er GratisDNS, der er et af de ældste steder for domænehosting i Danmark. Det koster 99,00 kr. at få registreret et dk-domænenavn men ellers er det gratis.

Et endnu billigere sted er UnoEuro, der kun tager 60 kr. for et domænenavn og tilbyder at hoste det gratis. Fordelen ved UnoEuro er at du her nemt kan opgradere til et webhotel, hvis du har brug for det senere.